.  Der var altid masser af sne. Mig og mine kammerater lavede som regel selv vores slæder - det var det bedste. For så kunne vi selv bestemme størrelsen. Slæden bestod som regel af to stykker træ, som vi savede til så enden kom til at bukke opad foran. Siden blev der sømmet en plade masonit på, med den glatte side nedad. Disse slæder kunne køre afsindig hurtig, så længe den glatte side ikke var slidt væk. Vi suste ned ad de stejle bakker, som der er masser af  på Færøerne. En god vinterdag hvor der var faldet så meget sne, at alt var væk under sneen, både hegn og store sten - da tog mig og mine kammerater helt op på fjeldet ( ca. 500 – 600 m) for at slæde. Det tog vel et par timer at komme op, men det var sliddet  værd. Jeg er aldrig kommet så hurtig ned ad en fjeldside før. Jeg kan huske, at der var kommet hul på mine færøske uldvanter af at styre slæden. Jeg ved ikke hvor hurtig det gik med at komme ned, men det gik i hver fald meget stærkt. Det er en tur jeg aldrig kommer til at glemme.   Om vinteren var der meget sjovt på Færøerne