Footer Text: Lorem ipsum dolor  Den var ikke ret stor, dengang, der kunne vel være 200 mennesker, så var den fyldt op. Men jeg har fået fortalt at der på en enkel aften kunne været solgt mere 400 billetter. Så der må have været trængsel indimellem. Der var altid god stemning, og der blev skiftet mellem ”Engelsk” og Færødans (kædedans) så var alle tilfreds. Da jeg i 1962 begyndte at gå til dans var der én båndoptager til musikken, og når jeg tænker hvad for et grej der bliver brugt i dag til diskotek, er det fantastisk at vi kunne høre denne båndoptager når der var så mange mennesker. Men det gik fint. Nogle gange kunne man ikke blive enige om hvad der skulle danses - engelsk eller færødans - det hændte, at "tvisten" blev afgjordt ved at båndoptageren røg ud gennem vinduet og gik i tusind stykker. Så var der i hvert fald ikke noget musik, der kunne genere den færøske dans.     I 1963 tog jeg til Torshavn for at købe mig en guitar og en forstærker, selv om jeg aldrig havde ejet en guitar før.  Det blev en fantastisk  tid men denne guitar. Jeg lærte ret hurtigt at spille rytmeguitar og inden jeg have set mig rigtig om, spillede jeg sammen med nogle venner i et band. Det var Tonny Thomsen som spillede sologuitar og sang, og John Thomsen som spillede bas og sang Den første aften glemmer jeg aldrig, fordi jeg var rigtig nervøs. Pludselig var det mig og de to andre, der var midtpunkt for det hele og det var jeg ikke vandt til, men det var en fantastisk fornemmelse. Lige pludselig var jeg blevet berømt på Strendur.  Vores første instrumenter var en harmonika, en halvakustiske guitar og så min fine Høfner guitar med forstærker. Hvordan det lød ved jeg ikke, men jeg kan huske, at der ikke blev danset ret meget til at begynde med. Folk var mere interesseret i at kikke på os der spillede. Senere kom der en trommeslager med, som hed Símun Rasmussen som også sang. Så begyndte det at lyde rigtig godt. Det må det have gjort, for det var fuld hus hver aften når vi spillede. Der kom mennesker fra hele øen for at høre os spille. En aften kan jeg huske, der kom en af Tonny kammerater som var fra Sumba på Suderø. Han havde en god stemme og sang rigtig godt. Da vi begyndte at spille "Tvisten and shoud" blev pigerne helt vilde. Vi kunne overhovedet ikke høre os selv mens vi spillede. Hold da helt ferie hvor var det sjovt. Det er nogle aftener man ikke glemmer så let. Made with Xara Web Designer Dansestovan” på Strendur